Følger din fremstillingsproces best practice?

vandudladere til rendamp

16/03/2022

Følger din fremstillingsproces best practice?

Damp er uundværlig til farmaceutiske processer til mange forskellige anlæg og applikationer, hvor høj renhed er påkrævet. Så når det gælder om at minimere risikoen for forurening, har du brug for et dampsystem der er designet, bygget og valideret til at levere optimal ydeevne. Angelo Giambrone, Business Development Manager hos Spirax Sarco giver sine bedste tips til at specificere vandudladere, der kræver et højt niveau af sterilitet såsom fermentorer eller bioreaktorer

Hvillket materiale er at foretrække?

Konventionelle anlægsdampanvendelser gør typisk brug af materialer som SG jern, kulstofstål og rustfrit stål. Men dykker man dybere ned i de forskellige rendamp applikationer, er det lovgivning, der bestemmer krav til materiale. For eksempel kræver ASME BPE at vandudladere fremstilles af rustfrit stål af højere kvalitet - typisk 316L – og at de er fremstillet med højpolerede overflade-finish. Kravene er med til at sikre overholdelse i en industri, som er stærkt reguleret.

Hvilket design passer bedst til min proces?

Brugen af vandudladere i rendamp-applikationer kræver visse designkarakteristika, hvis de skal overholde ASME BPE. Vandudladere til rendamp skal være frit-drænende for at sikre, at der ikke er kondensvand i vandudladeren. Lodrette ind- og udløbsporte er også med til at sikre frit dræn, hvilket minimerer risikoen for mikrobiologisk vækst i vandudladeren som følge af dannelse af kondensat.

Hvad med vedligeholdelsesbehov?

Et regelmæssigt vedligeholdelsesprogram kan være udbytterigt på lang sigt. Hvis du sikrer, at alle mekaniske komponenter fungerer optimalt, vil risikoen for tabt produktion minimeres, og hjælpe dig med at opretholde en proces, der lever op til lovkravene. Udskiftelige vandudladerkomponenter og sanitære klemmesamlinger, som er lette at servicere, hjælper dig med at planlægge vedligehold.

Pladsen er begrænset, så hvad med kølestykke?

En stigende efterspørgsel efter plads betyder, at man ønsker at begrænse kølestykket. Den seneste teknologi indenfor trykbalancerede vandudladere til brug på rendamp applikationer kan nu arbejde ved kun 20 °C under dampmætningstemperaturen. Validering af procestemperaturen kan ske på et tidspunkt lige før vandudladeren, så tilgængeligheden af korte kølestykker sikrer, at temperaturvalideringen opnås.

Følg os

LinkedIn logo Youtube logo 

Alt om damp